Vaccination

​Vaccinationer af voksne

OBS.: Ingen vaccine giver 100 % beskyttelse. Tidsangivelserne i tabellen nedenfor er omtrentlige.

Vaccinationstype Varighed Pris – kr.
Influenza A og B – (incl. konsultation) (patienter yngre end 65 år) 1 år 310,-
Influenza A og B – (patienter over 65 år – staten betaler) 1 år gratis
Pneumokok (“lungebetændelse”) 5 år 330,-
Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) 2 doser á

Gælder børn og voksne

40 år 299.-
1) Hepatitis B (smitsom leverbetændelse) 3 doser á

2) Hepatitis B, Børn, 3 doser a

livslang beskyttelse 1) 264,-

2) 180,-

1) Hepatitis A+B kombinationsvaccine 3 doser á

2) Hepatitis A+B kombinationsvacc. for børn 3 doser

(Hepa A gælder i 40 år,  Hepa B livslang beskyttelse

se i tekst 1) 490,-

2) 340,-

Hepatitis A+B kombinationsvacc.. Børn fra 1-15 år,  2  doser.

(Hepa A gælder i 40 år, Hepa B livslang beskyttelse

se i tekst 478,-
Gul feber (livslang beskyttelse-enkelte steder dog krav om revacc. efter 10 år.) se i tekst 163,-
Tyfus injection 3 år 253,-
Tyfus tabletter 3 år 265,-
Rabies (hundegalskab) 3 doser á 3 år 710,-
Japansk hjernebetændelse 2 doser á (kun voksne) 1-2 år 1016,-
Centraleuropæisk hjernebetændelse 3 doser á 3 år 335,-
 Centraleuropæisk hjernebetændelse til børn 3 doser a 3 år 308,-
MFR vaccinen (mæslinger, fåresyge, røde hunde) Alle over 18 år som ikke er blevet MFR vaccineret, spørg lægen.
Meningokok (miningitis) 3 år 540,-
Tuberkulose (BCG) 95,-
OBS! Særlige vacciner tages hjem på bestilling
HPV (Human Papilloma Virus) hvis betaling 3 doser á ? 1256,-
HPV vaccinen (Livmoderhalskræft) gives nu til piger fra 12-17 år og til  drenge født 1. juli 2007 eller senere(trådte i kraft 1.9.19)
Konsultation i forbindelse med 1. vaccination 210,-
Konsultation ved efterfølgende vaccinationer i samme serie 110,-

Vaccination mod stivkrampe

Det er vigtigt, at alle mennesker er dækket ind med vaccination mod stivkrampe (alvorlig infektion i kroppens muskulatur).

I stivkrampevaccinen er iblandet vaccine mod difteri, som er en meget alvorlig halsinfektion.

  1. Hvis man er vaccineret som barn (hvilket man påbegyndte ca. 1950) skal man revaccineres ca. hver 10. år, og under alle omstændigheder, hvis man kommer til skade, hvor der kommer læsioner af huden.
  2. Hvis man ikke tidligere er stivkrampevaccineret og kommer til skade med hudlæsioner, bør man vaccineres umiddelbart efter skaden, og vaccinationen skal gentages efter ca. 1 måned og 1 år. Man er herefter beskyttet i ca. 5 år, og en revaccination herefter vil øge beskyttelsen til ca. 10 år efter sidste vaccination.

Vaccination mod difteri og stivkrampe er gratis og foretages hos din praktiserende læge.

Vaccination mod influenza

Vaccination beskytter mod influenzasygdommen med en ret høj sikkerhed, men der bør gives en influenzavaccination hvert år, mest hensigtsmæssigt i perioden oktober – december.

Influenzavaccination anbefales til:

  1. Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge.
  2. Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter.
  3. Personer med andre sygdomme, hvor det efter en lægelig vurdering vil udgøre en alvorlig sundhedsrisiko at få influenza.
  4. Personer, som bor på plejehjem eller andre institutioner, hvor der ud fra en lægelig vurdering skønnes behov at vaccinere alle eller dele af beboerne.
  5. Personer, der er 65 år eller derover.

Prisen for en influenzavaccination fremgår skemaet ovenfor.

Vaccination mod pneumokokker (“lungebetændelse”):

Denne vaccination beskytter mod pneumokoksygdomme, som er en tilstand, hvor de bakterier (pneumokokker), der sædvanligvis giver lungebetændelse spredes til blodbanen, og giver anledning til en oftest meget alvorlig blodforgiftning med bakterien eller hjernehinderne. Sygdommen har en høj dødelighed især hos ældre.

Pneumokokvaccination anbefaler man til følgende grupper:

  1. Personer, som har fået fjernet milten.
  2. Personer med kroniske hjerte-karsygdomme.
  3. Personer, hvor der ud fra en lægelig vurdering må anses at være en væsentlig risiko for infektion med pneumokokker, især vurderet ud fra alder (f. eks. over 65 år).

Vaccinen gives en gang, og beskyttelsen kan påregnes at vare mindst 5 år.

Prisen for pneumokokviccination fremgår af skemaet ovenfor.

Vaccination i forbindelse med rejser til udlandet

Ved vaccination i forbindelse med rejser til udlandet – bestil da tid hos lægen mindst 1 måned før afrejse af hensyn til vaccinens dækningsgrad samt rejseinformation.

Oplys venligst rejsemål, længde og type (turistrejse, rygsækrejse mm.) hvis muligt, Husk at vurdere eventuel rejseforsikrings dækningsgrad.

Se i øvrigt under afsnittet Rejser

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til vaccination til gruppe 1, 2 og 5 medlemmer.

Opdateret 13. december 2022